Nye regler for rejse med kæledyr er på vej

Pr. 3 juli 2011 er det kun mærkning med chip, der er gyldig til identifikation af dyr der skal rejse over landegrænser. Dyret skal desuden som før have udfærdiget et pas af en autoriseret dyrlæge med bla. rabiesvaccine.

Fra 1. januar 2012 ændres indførselsreglerne til Sverige Kravet om rabiesantistoftitertest og ormekur falder bort fra 1. januar 2012. Det vil sige, at danske hunde og katte, som skal til Sverige fra 1. januar 2012, skal leve op til følgende:

  • Gyldig id-mærkning
  • Gyldig rabiesvaccination - Obs, vær opmærksom på, at svenskerne kun accepterer dyr, som tidligst er vaccineret mod rabies, når de er 3 måneder gamle, og de kan først indføres, når der er gået 21 dage efter den første vaccination.
  • EU Kæledyrspas

England ændrer reglerne for indrejse med dyr. Pr. 1/1 2012 gælder det at: Hunde, katte og kæle-fritter der rejser ind i Storbritannien fra et EU-eller 'opført' tredjeland fra 1. januar 2012 skal:
  • Være mikrochippet
  • Være vaccineret mod rabies
  • Have ventet 21 dage efter vaccinationen før indrejse
  • Have et EU-Pas
  • Ormebehandles 1-5 dage før indrejse

Norge ændrer reglerne for indrejse med dyr, således at kravet om rabiesblodprøve bortfalder. Krav om ormekur bibeholdes. http://www.foedevarestyrelsen.dk

Af Stine Andersen : 08.12.2011


Dyredoktoren | Skovgårdsvej 46 | 3200 Helsinge | Telefon 48 70 14 05